Fra råt materiale til én samlet historie: sådan klipper vi den

Når du kommer til redigeringsforløbet, ligger der sjældent en færdig historie klar. Der ligger en mappe med interviewlyd, billeder, videoklip og et par sider tekst, som du selv har samlet. Det første, jeg beder holdet om, er at lukke programmet og læse deres eget materiale igennem som en nyhed: hvad er egentlig historien?

Mange vil gerne i gang med tidslinjen med det samme, men det koster tid senere. Vi bruger de første timer på at skrive tre sætninger om, hvad historien handler om, hvem den er til, og hvad seeren skal sidde tilbage med. Derefter sorterer du materialet i tre bunker: det du skal bruge, det du måske kan bruge, og det der skal ud.

Det lyder strengt, men det er den mest praktiske øvelse i hele forløbet. Når du har en klar idé, bliver hvert klip et spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej. Uden idéen bliver hvert klip en lang diskussion med dig selv.

• Skriv historien i tre sætninger før første klip
• Sortér i brug, måske og ud
• Navngiv filer, så du kan finde dem igen

Når vi sidder sammen og ser udkast, er det næsten altid lyden, der afslører, om en historie holder. Et billede kan være lidt rystet, og seeren tilgiver det. En stemme, der falder ud i støj, eller et skift i lydniveau midt i en sætning, får folk til at miste tråden.

Derfor klipper vi lyden først. Du lægger interviewet i den rækkefølge, der fortæller bedst, trimmer pauser og fyldord, og lytter med hovedtelefoner, før der kommer et eneste billede på. Først bagefter vælger du billeder, der dækker det, personen siger.

Vi arbejder også med baggrundslyd. Et par sekunders atmosfære fra stedet, du har optaget, kan give mere end en ekstra overgang. Du lærer at holde niveauerne ens, så stemmen altid ligger øverst, og musik, hvis du bruger den, kun er en bund.

• Lyt med hovedtelefoner, før du ser på billedet
• Hold stemmeniveauet ens gennem hele stykket
• Gem atmosfærelyd fra optagelsesstedet

Multimediefortælling betyder ikke, at du bruger alle formater, bare fordi du kan. Det betyder, at hvert format får den opgave, det er bedst til. Teksten forklarer sammenhæng og tal. Billedet viser et øjeblik. Lyden giver stemme og stemning. Videoen viser bevægelse og forløb.

I praksis ser vi ofte, at deltagere gentager det samme i flere formater: teksten fortæller, hvad videoen allerede viser. Vi øver derfor at skære væk. Hvis klippet viser, at en mand åbner en dør, behøver teksten ikke sige det. Den kan i stedet fortælle, hvorfor han er der.

Når fordelingen sidder, skriver du en kort oversigt over historiens rækkefølge, før du bygger den. Det er ikke et manuskript, mere en liste over, hvilket format der bærer hvilket øjeblik. Den er let at ændre, og den holder dig fra at forelske dig i et klip, der ikke passer ind.

• Giv hvert format sin egen opgave
• Lad ikke tekst genfortælle billedet
• Lav en rækkefølgeliste før du bygger

Næsten alle rammer væggen midt i redigeringen. Du har et ryddet materiale og en klar idé, men historien føles lang og flad. Det er normalt, og vi har en fast fremgangsmåde: se udkastet uden lyd, derefter kun med lyd, og noter, hvor din opmærksomhed forsvinder.

Typisk er problemet ikke et enkelt klip, men et sted, hvor to ting siges to gange, eller hvor en scene er der, fordi den var svær at optage. At skære den væk gør ondt, men det er sjældent historien, der mister.

Vi bruger også holdet. Du viser et udkast til to andre deltagere og siger ingenting. De fortæller bagefter, hvad de har forstået. Hvis det ikke er det, du ville sige, ved du, hvor du skal gribe fat. Det er en billig og hurtig test, som du kan gentage derhjemme.

• Se udkastet kun med billede, så kun med lyd
• Skær scener, der kun er der, fordi de var svære
• Lad andre fortælle, hvad de har forstået

En flot redigeret historie er ikke færdig, før den er tjekket. Vi går tallene, navnene og citaterne igennem, én ad gangen, mod dine noter og optagelser. Det tager længere tid, end deltagerne regner med, men det er en del af håndværket, ikke et tillæg.

Du lærer at markere i tidslinjen, hvor hvert faktum kommer fra, så du hurtigt kan finde kilden, hvis nogen spørger. Citater skal stemme med det, der blev sagt, også selvom klippet er kortet af, og sammenhængen må ikke skifte betydning.

Til sidst tjekker du billedtekster og grafik. Her sniger fejlene sig oftest ind, fordi de skrives sidst og under tidspres. Vi sætter altid tid af til en rolig gennemlæsning, helst dagen efter, hvor du ser materialet med friske øjne.

• Tjek tal, navne og citater mod dine noter
• Marker kilden i tidslinjen
• Læs billedtekster igennem dagen efter

Når historien er tjekket, eksporterer du den i det format, der passer til, hvor den skal vises. Vi gennemgår opløsning, billedformat og lydniveau, så den ser ordentlig ud både på en skærm og på en telefon. Det er teknisk, men det er hurtigt lært.

Du afleverer også et kort notat til dig selv: hvad virkede, hvad ville du gøre anderledes, og hvad vil du øve næste gang. Det er ikke en karakter, men en måde at tage erfaringen med videre.

Mange deltagere fortæller, at de efter forløbet ser nyheder og dokumentarer på en anden måde. De lægger mærke til klip, lydvalg og rækkefølge. Det er et lille, men ægte udbytte, og det kommer af at have prøvet håndværket selv fra start til slut.

• Tjek billedformat og lydniveau før eksport
• Skriv et kort notat om, hvad du vil øve
• Gem projektmappen ryddeligt til senere