Interview i efteråret: sådan forbereder du dig, før mikrofonen tændes

Når sommerferien er forbi, falder hverdagen på plads igen, og de fleste har lettere ved at sætte tid af til noget fast. Foreninger holder generalforsamlinger, lokale arrangementer kommer i gang, og mange har overskud til at sige ja til en samtale. Det gør efteråret til en god tid at øve sig i at tale med andre mennesker med en klar hensigt.

Jeg underviser i tv-produktion, men interviewet er et håndværk, vi alle bruger, uanset om vi står bag et kamera eller sidder med en notesblok. I kurset Interview og samtaleteknik træner du forberedelse, spørgsmål og opfølgning i rolleøvelser og optagede samtaler med feedback.

De kommende måneder har desuden en fordel, som sommeren ikke har: du kan planlægge øvelserne ind i en rytme. Én samtale hver uge er mere værd end fem på én weekend, fordi du når at lytte din optagelse igennem og ændre noget, før du prøver igen.

God forberedelse starter med et enkelt spørgsmål: hvad skal den, jeg taler med, hjælpe mig med at forstå? Skriv det ned i én sætning, og hæng det over skrivebordet. Alt andet, du forbereder, skal kunne føres tilbage til den sætning. Det holder dig fra at samle tilfældige oplysninger, som du alligevel ikke bruger.

Læs dig ind på personens arbejde eller sag, men gå ikke i den fælde at ville vide alt på forhånd. Hvis du kender svarene, lytter du dårligere. Mød op med viden nok til at stille forstandige spørgsmål og med nysgerrighed nok til at blive overrasket.

Tjek også de praktiske ting i god tid. Hvor foregår samtalen, hvor længe har I, og må den optages? I efteråret er det værd at tænke på lyset og på støj, for tidlig mørke og regn på ruderne kan ødelægge en ellers god optagelse.

• Formulér formålet med samtalen i én sætning
• Skriv fem til otte spørgsmål, ikke tredive
• Aftal tidsramme og optagelse på forhånd
• Besøg stedet, hvis du kan, eller afprøv lyden

Mange begyndere stiller spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, og får så korte svar, at samtalen dør efter få minutter. Prøv i stedet at begynde med hvordan, hvorfor og fortæl mig om. Et spørgsmål som Hvordan oplevede du de første uger? giver plads til en fortælling, mens Var de første uger svære? giver dig et enkelt ord.

Hold spørgsmålene korte. Når du selv taler længe, svarer den anden på dit spørgsmål i stedet for på det, du egentlig ville vide. Et godt spørgsmål kan som regel siges på under ti sekunder, og så er der ro til at vente på svaret.

I rolleøvelserne på kurset bytter vi, så du både prøver at stille og at besvare. Det lærer dig meget om, hvordan et uklart spørgsmål føles fra den anden side af bordet, og hvorfor en rolig, åben formulering får folk til at tale.

Den svageste vane hos nye interviewere er at holde fast i listen. Du har skrevet otte spørgsmål, og du vil igennem dem alle. Men det bedste materiale kommer ofte af en bisætning, som den anden nævner uden at tænke over det. Opfølgningen er den, der griber den sætning.

Øv dig i at sige Kan du uddybe det? eller Hvad mener du helt præcist med det? Det lyder simpelt, men det kræver, at du faktisk lytter og tør slippe dit manuskript. Notér nøgleord undervejs, så du kan vende tilbage til noget, du ikke ville afbryde.

Tålmodighed hører med. En pause på tre sekunder føles lang for dig, men den anden bruger den ofte til at tilføje det vigtigste. Lad stilheden arbejde, og træk vejret, før du går videre.

• Lyt efter bisætninger og uventede ord
• Brug uddybende spørgsmål frem for nye emner
• Lad pauser vare lidt længere, end du har lyst til

Det mest lærerige, du kan gøre, er at optage en øvelsessamtale og lytte den igennem med blyant i hånden. Det er ubehageligt første gang, for man hører alle sine afbrydelser og fyldeord. Men det er også her, du ser, hvad der skal ændres.

Lyt tre gange med tre forskellige formål. Første gang for indholdet: fik du svar på dit formål? Anden gang for dig selv: hvor afbrød du, og hvor talte du for meget? Tredje gang for lyden: kunne man høre alt, og var der støj, der forstyrrede?

Når du har noteret dine observationer, vælger du kun to ting at arbejde med i næste samtale. Prøver du at rette alt på én gang, ændrer du ikke noget. I kurset giver vi feedback på optagelserne, men du kan sagtens begynde hjemme med en telefon og en villig ven.

Planlæg tre samtaler over de næste uger, og lad hver have sit eget fokus. Den første handler om forberedelse: du skriver formål og spørgsmål og holder dig til dem. Den anden handler om opfølgning: du forbereder færre spørgsmål og lader samtalen føre dig videre.

Den tredje samtale er den, hvor du samler det hele. Vælg en person, du ikke kender godt, for så er du nødt til at lytte. Det kan være en nabo, en kollega eller et medlem af en forening. Husk at spørge om lov til at optage, og fortæl, hvad samtalen skal bruges til.

Efter hver samtale skriver du ti linjer om, hvad der gik godt, og hvad du vil ændre. Sammenlign dem ved årets udgang, og du vil se en tydelig forskel i, hvor roligt og præcist du spørger.

• Første samtale: forberedelse og klart formål
• Anden samtale: opfølgning og lytning
• Tredje samtale: alt samlet med en ny person