Tjekliste før du vælger et kursus i redaktionelt workflow

Før du kigger på kursusplaner, så spørg dig selv, hvorfor du vil lære redaktionelt workflow. Skal det bruges i en forening, på et lokalt medie, i et hobbyprojekt eller som skridt mod nyt arbejde? Svaret afgør, hvor meget vægt du skal lægge på møder og planlægning, og hvor meget på selve udgivelsen.

Jeg underviser i tv-produktion, og jeg ser ofte, at deltagere undervurderer det, der ligger mellem idé og færdigt indslag. Arbejdsgangen er ikke et ekstra lag oven på det kreative arbejde. Den er det, der gør, at flere personer kan arbejde på samme historie uden at træde hinanden over tæerne.

Skriv gerne to eller tre linjer ned om, hvad du ønsker at kunne efter forløbet. Det kan være så enkelt som at kunne holde en redaktionel dagsorden eller levere et stykke til tiden. Så har du noget konkret at holde kursets indhold op imod.

• Hvad skal du kunne bagefter, som du ikke kan nu?
• Arbejder du alene eller sammen med andre?
• Er målet hobby, forening eller nyt arbejde?

Et godt forløb i redaktionelt workflow lader dig prøve selve mødet: dagsordenen, hvem der tager hvilken opgave, og hvordan man siger fra, når noget ikke kan nås. Tjek, om beskrivelsen nævner redaktionsmøder som en øvelse og ikke kun som et emne, der gennemgås på tavlen.

Hos curricled arbejder du på hold i Holstebro, og det betyder, at du faktisk skal aftale ting med de andre deltagere. Det lyder banalt, men det er her, de fleste lærer mest. Man opdager hurtigt, hvor utydelige aftaler skaber dobbeltarbejde.

Spørg også, om du får lov at skifte rolle undervejs. Den, der har været redaktør én gang, forstår bedre, hvorfor reporteren skal aflevere en klar status, og omvendt.

• Øver du redaktionsmøder i praksis?
• Skifter rollerne mellem deltagerne?

Deadlines er kernen i arbejdsgangen, men mange kurser behandler dem som en teori. Tjek, om du selv skal aflevere inden for en fastsat tid, og om der bagefter er en ærlig snak om, hvad der gik galt, og hvad der kunne have været skåret fra.

Jeg lægger vægt på, at en overskredet deadline ikke er et nederlag, men et signal om, at planen var for stor. Du lærer at prioritere: hvad skal med, hvad kan vente, og hvad må droppes, uden at historien mister sin kerne.

Hvis et kursus kun lover mange emner og ingen tidspres, får du sjældent mærket, hvordan arbejdet føles, når klokken løber. Det er den erfaring, du får brug for, uanset om du arbejder frivilligt eller professionelt.

• Afleverer du selv efter en tidsplan?
• Får du feedback på, hvordan du prioriterede?

Redelighed er en af vores værdier, og den kan ikke læres ved en enkelt øvelse. Se efter, om faktatjek indgår som et trin i arbejdsgangen, så du øver at kontrollere navne, tal og citater, før noget udgives, og ikke bare får at vide, at det er vigtigt.

Et godt spørgsmål til enhver udbyder er: hvad sker der, hvis jeg finder en fejl i mit eget stykke lige før udgivelse? Svaret fortæller meget om, hvordan man tænker rettelser og ansvar.

Du bør også kunne se, hvordan kilder noteres undervejs, så du senere kan dokumentere, hvor en oplysning kommer fra. Det er en vane, der er svær at tilegne sig bagefter, men let at lære, når den er indbygget fra start.

• Er faktatjek et særskilt trin?
• Øver du kildenoter og rettelser?

Tjek, om forløbet dækker hele kæden. Mange stopper ved optagelsen eller teksten, men arbejdsgangen slutter først, når noget er klippet, godkendt og lagt ud. Det er ofte i de sidste trin, at små misforståelser dukker op.

I vores forløb arbejder du med eget materiale hele vejen, og du ser, hvordan et råt interview eller en optagelse bliver til noget, andre kan læse eller se. Louise hjælper med klipning og færdiggørelse, så du ikke sidder fast til sidst.

Spørg også, hvem der godkender, og hvordan godkendelsen foregår. At forstå, hvem der har det sidste ord, gør samarbejdet roligere, og det er en erfaring, du kan tage med til alle andre redaktionelle sammenhænge.

• Dækker forløbet både klipning og udgivelse?
• Ved du, hvem der godkender til sidst?

Til sidst kommer det jordnære: tid, sted, niveau og pris. Tjek, om forløbet passer til dit niveau, og om du har brug for forkundskaber. Vi har forløb for både begyndere og let øvede, så du ikke behøver at starte et sted, der er for svært eller for let.

Se på, hvor mange timer du realistisk kan afse om ugen, og om holdet mødes på tidspunkter, du kan nå. Sæt det op imod prisen, som du finder på siden Priser, og læs reglerne for afbestilling, før du beslutter dig.

Vi er en uafhængig udbyder, og vi lover ikke job eller bestemte resultater. Du kan til gengæld forvente at øve det, du lærer, sammen med andre og få direkte svar på dine spørgsmål.

• Passer niveauet til dig?
• Kan du nå mødetiderne?
• Har du læst afbestillingsreglerne?