Værktøjerne bag vores interviewøvelser: optager, spørgeark og feedback

Når du kommer til et interviewhold hos os, er der ikke meget udstyr på bordet. Vi arbejder med en håndholdt optager, et par hovedtelefoner, et stativ til kameraet og en blok papir. Det er med vilje. Hvis du kan lave et godt interview med de redskaber, kan du lave det med næsten alt andet.

Optageren har den fordel, at den ligger i hånden og ikke kræver, at du kigger på en skærm. Du kan holde øjenkontakt med den, du taler med, og stadig høre bagefter, hvad der egentlig blev sagt. Mange nye kursister er overraskede over, hvor meget de selv har talt, når de lytter til optagelsen første gang.

Kameraet bruger vi til de øvelser, hvor du også skal øve kropssprog og placering. Vi sætter det på stativ i øjenhøjde, så det ikke bliver en del af samtalen. Deltagerne glemmer hurtigt, at det kører.

• Håndholdt optager med lydindikator
• Lukkede hovedtelefoner til aflytning
• Stativ og kamera til optagede øvelser
• Blok og blyant til notater under samtalen

Det vigtigste værktøj er faktisk et stykke papir. Vi bruger et spørgeark, hvor du på forhånd skriver formålet med interviewet, tre til fem hovedspørgsmål og dét, du ikke må gå fra samtalen uden at have fået svar på. Resten af siden er bevidst tom.

Den tomme plads er til opfølgning. Det er sjældent hovedspørgsmålene, der giver den gode historie, men det du spørger om, når svaret bliver uventet. Derfor øver vi at skrive stikord midt i samtalen i stedet for at læse op fra en lang liste.

Mange vil gerne skrive alle spørgsmål ud ordret. Vi anbefaler det modsatte: færre spørgsmål, bedre forberedt. Når du kender emnet, kan du lade samtalen bevæge sig og alligevel finde tilbage til dit formål.

• Formål med interviewet i én sætning
• Tre til fem hovedspørgsmål
• Plads til stikord og opfølgning

På holdet arbejder I i par eller små grupper. Én er journalist, én er kilde, og en tredje observerer med et observationsark. Rollerne skifter, så alle prøver alle tre pladser. Kilden får et kort med en baggrund, men må gerne tilføje detaljer, så samtalen ikke bliver fuldstændig forudsigelig.

Nogle kilder er meddelsomme, andre kortfattede eller lidt på vagt. Du lærer at håndtere begge dele uden at presse eller tale for meget selv. Det er ofte i rollen som kilde, du forstår, hvordan et dårligt formuleret spørgsmål føles.

Observatøren skriver ikke kritik, men konkrete iagttagelser: hvornår blev svaret langt, hvornår blev det kort, og hvad spurgte journalisten om lige før. Det gør feedbacken lettere at tage imod.

• Tre roller: journalist, kilde og observatør
• Rollekort med baggrund, men plads til improvisation
• Observationsark med konkrete iagttagelser

Efter rolleøvelserne laver du et optaget interview, som vi lytter til sammen. Vi stopper ved bestemte steder og spørger: hvad lagde du mærke til her? Hvad kunne du have spurgt om? Det er ikke en eksamen, men en fælles gennemgang, hvor alle kan lære af hinandens samtaler.

Det kræver lidt mod at høre sin egen stemme, men de fleste vænner sig hurtigt til det. Du opdager dine vaner: at du siger ja og mm hele tiden, at du afbryder, eller at du stiller to spørgsmål i ét. Når du først har hørt det, er det lettere at ændre.

Til sidst skriver du en kort log over optagelsen med tidskoder til de bedste citater. Den øvelse er direkte brugbar, når du senere skal skrive eller klippe en historie.

• Fælles aflytning med pauser ved nøglepunkter
• Log med tidskoder til de bedste citater
• Dine egne vaner gøres synlige uden dømmende tone

Vores feedbackrunde følger en fast rækkefølge. Først siger du selv, hvad der gik godt, og hvad du ville ændre. Derefter supplerer observatøren og underviseren. Til sidst vælger du ét punkt, du vil arbejde med i næste øvelse. Kun ét, så det ikke bliver uoverskueligt.

Vi holder os til det, der kan høres eller ses i optagelsen. Ingen vurderinger af, hvem du er som person, kun af, hvad der skete i samtalen. Det gør tonen jordnær, og det er lettere at tage imod rådene.

Ved at gentage formen for hver øvelse bliver du hurtigere til at give og modtage feedback. Den evne har værdi uden for kurset, når du skal arbejde sammen med andre på en redaktion eller i en produktion.

• Først din egen vurdering, derefter de andres
• Ét fokuspunkt til næste øvelse
• Feedback om det, der kan høres i optagelsen

Et godt spørgeark og en pæn optagelse gør dig ikke til en god interviewer. Det gør øvelsen. Redskaberne er rammen, men det er den gentagne praksis, der gør dig tryg i samtalen, og den kommer kun ved at prøve det af igen og igen.

Vi lover heller ikke, at du bliver færdig journalist efter ét forløb. Du får et solidt grundlag og en metode, du kan bygge videre på. Hvor langt du kommer, afhænger af, hvor meget du øver mellem holdene og hvilke opgaver du selv tager på dig.

Hvis du er i tvivl om, om interviewforløbet passer til dit niveau, kan du skrive til os via kontaktsiden. Så fortæller vi, hvad vi arbejder med, og om du skal starte som begynder eller let øvet.

• Redskaber erstatter ikke øvelse
• Du får en metode, ikke en færdig uddannelse
• Spørg os, hvis du er i tvivl om niveau